Hvad er det du skal opnå? Skal du “bare” være alene?

Eller er der noget specifikt du skal have løst?

Har du redskaberne til at gøre det?

Uanset, hvad du gør, så vær forberedt på at der KAN ske noget HELT ANDET, eller ting kan tage en drejning.

Forvent overraskelser. Det kan også være, der ikke sker noget.

Nogen skal afsted flere gange, før der kommer lidt sprækker.

Pyt med det.

Min opfordring vil være at GÅ.

Det kan næsten ikke undgås, at der så sker “noget”.

Det er en uvant tankegang, da vi konstant bruger vores mobil eller andre devices.

Selvfølgelig skal du have adgang til vise ting på din telefon, men overvej, hvormeget du kan klare på en analog metode.

Herunder kommer et par forslag – du har garanteret flere.

Bøger er jo også en slags flugt fra tanker. Og noget der tærer på din energi.

Det giver naturligvis ro  – og for nogen er det en luksus at have tid til at læse en bog. Det kan også være der er faglitteratur du skal bruge til nogle af de missioner du er på, på opholdet.

Vær bevist om dine valg.

Hvis du skal have en bog med, så foreslår jeg naturligvis den er i helt almindelig trykt udgave.

Tag en notes bog med. Tøm hovedet.

Hav den hele tiden ved hånden, så du ikke skal lave noter på din telefon …Du er jo analog …

Lav evt. en Journaling dagligt.

Bevægelse kan noget.

Vi kan lide at se på ild, vand, skyer – eller sidde på en fortovscafe og se på mennesker.

Det er et eller andet med, at se på noget i bevægelse giver ro.

(Der er sikkert nogen, der har skrevet en afhandling om det)

Når du går, ændres kemien i din krop – endorfinerne flyder og de gode tanker kommer.

Belønningen kommer helt automatisk.

Du går gennem en proces, som de der ikke har prøvet det, ikke forstår.

I særdeleshed ikke på en 5-10 minutters telefonsamtale.

Det kan være du er ramt af noget svært. Overvej om det er noget du skal dele. Det kan skabe en del frustration, hos nogen, der sidder magtesløse og langt væk.

Det kan være du er igennem “det” efter en time eller to, men dem derhjemme, kan gå med det længe.

Måske er øvelsen også at komme igennem det alene, uden hjælp?

Det kan noget, når man er på den anden side.

Lav en aftale med en god ven om, at de kan være LIVLINE for dig, hvis du skal tale med nogen / læsse noget af.

Afhængig af omstændighederne, vil jeg dog anbefale at bruge nogen, der er i nærheden geografisk.

“Fremmede” kan være meget effektive, som støtte, fordi de ikke er bias. 

Det at tage hjem kan være en omvæltning.

“Break back in” – Ja, det hedder simpelthen noget.

Hvis du har været et sted, hvor der er stille kan bare en by eller et supermarked være støjende. Hvis du ikke har talt så meget, kan du opleve at folk taler som vandfald.

Afstem det med dem, der tager imod dig, at du lige skal lande og det ikke handler om dem.

……….

Det er også sådan, at du måske gerne vil dele en masse, der er sket for dig.

Forvent ikke at dine omgivelser kan forstå dig og det du har været igennem. De har ingen fælles referenceramme med dig. Henvend dig til nogen, der kan relatere.

Det er DIG der har været i udvikling. De har nok bare været i hverdag, og vil nok trække i retning af “kom lige tilbage til sådan, som det var da du tog afsted”.

Husk, man kan ikke se på dig, hvad der er sket inden i. Det er dig, der har været i proces. Det er dit perspektiv, der er ændret. Det er uændret for dem der har været i “hverdagen”.

Det er din helt egen oplevelse, som bor i dig. Tillykke.

Det er en vane jeg har fra mine lange ophold i udlandet.

Jeg samler på FLOTTE UDSIGTER, der hvor jeg er.

Det er skønt at KENDE et sted man kan gå hen og være sikker på at se på noget smukt/dejligt/wauw/inspirerende.